SÅ ER JEG HER IGEN….
Jeg troede slet ikke jeg ville bruge denne blog mere, men overvejer at lukke min anden side, og så gå herover i stedet for, da der ikke er ret mange der finder herind.
Vi har det fint, og vi trives alle 3. Lillesøster er en typisk 3-årig, og trods de store omvæltninger, og at hendes familie og hverdag er helt ny, så tør hun godt sige fra. Nej er faktisk yndlingsordet, og bliver brugt flittigt. Vi har haft en hård start, hvor jeg har haft svært ved at knytte tæt relation til hende. De første 2 mdr. var slemme, herefter begyndte det at gå fremad og nu går det faktisk rigtig godt. Hun er sød og charmerende, og nu kunne jeg slet ikke forestille mig at hun ikke var her, selvom der er korte glimt ind imellem, hvor hun irriterer mig dybt, eller rettere hendes facon og optræden. Jeg har stillet alt for store krav til hende, og prøver at skrue ned for dem. Det har medført en masse skæld ud og skæve blikke til Lillesøster, som ikke har været spor retfærdige. Når jeg tænker på dette, får det mig til at indse, at det er endnu mere fantastisk, at hun virker så tryg og tillidsfuld, for det har ikke altid været lige nemt for hende, at finde ud af at gøre hvad jeg forventede. Hnedes sprog blomstrer, og det har været en hjælp, at vi nu bedre kan kommunikere. Hun er fortsat noget hyperaktiv når der sker noget, men om formiddagen tusser hun stille rundt, og bliver bedre og bedre til at lege lidt selv. Hun er skrap overfor andre børn, og står ikke tilbage for hverken at rive legetøj ud af hænderne på dem eller skubbe dem af en cykel – som hun havde for 5 min. siden og derfor mener er hendes! Jeg håber meget at disse bølletendenser bliver rettet til når hun kommer i børnehave, for jeg gør mit, men det er ikke så tit at hun kommer i de situationer, da vi ikke ser så mange børn.
Sveske har det også okay med rollen som storesøster, men ind imellem er det lidt svært for hende. Hun vil rigtig gerne hjælpe sin lillesøster, er meget omsorgsfuld og hjælpsom, men gider ikke at Lillesøster overhovedet er i nærheden, når hun går i gang med et eller andet, og samtidig er hun både jaloux og meget usikker på sin rolle her i familien. Jeg har ikke været god nok til at sidde og snakke det hele roligt igennem med hende. Det bliver desværre oftest når Sveske bryder ud i gråd, fordi hun har fået at vide at jeg ikke lige har tid, at hun skal lade være med at true Lillesøster med diverse ting (hvor har hun mon det fra ?? ups) og ikke lege politibetjent overfor sin søster. Hendes reaktioner kommer f.eks. i f m. lektielæsning , hvor jeg skal hjælpe men ikke må sige noget som helst!! Gør jeg det, begynder hendes læbe at vibrere, hun lægger armene over kors og siger noget a la: så gider jeg ikke læse mere, så laver jeg aldrig lektier mere eller: jeg er også bare så dum! Vi bør tage en alvorlig snak på et tidspunkt hvor der er ro og ingen problemer i farvande, men hun er ikke nem at få til at sætte ord på sine følelser – med mindre de altså handler om kæresten…LOL!
