Denne gang venter jeg på samrådet, og det er virkelig spildtid. Det stresser mig at tænke på, at jeg spilder 2 uger på dette – 2 uger som jeg burde have sammen med mit kommende barn. Hun er så gammel, så hver uge vi mister sammen, er værdifuld tid vi virkelig kunne have brugt sammen.
Idag har lillesøster fået sine første gaver. Hun har fået en lille bog og en kjole af min veninde, der også er eneadoptant og har en datter på nøjagtig samme alder som Lillesøster. Det går rigtig skidt med at holde sin mund - 15 dage er simpelthen for lang tid at gå med sådan en nyhed for sig selv, så kredsen der er inviet, bliver større og større. Jeg har dog ikke som sådan offentliggjort noget, så der er da fortsat en masse folk, som jeg ved rigtig gerne vil vide besked, men som må vente lidt endnu.
Jeg har fået lavet nurturerapporten, og sammen med dette fået scannet pasfoto og et familieportræt ind, og sendt til min adoptionsorganisation. Jeg har også spurgt dem via mail, om hvordan den videre papirgang er, og om vi bør blive hjemme fra ferie, for det skal bare gå hurtigst muligt, der er ikke mere tid at spilde, og lige nu er det absolut vigtigste at få lillesøster hjem hurtigst muligt. Jeg kan da ikke sidde i et sommerhus 3½ time herfra, og vide at der ligger et brev i postkassen, med papirer der skal underskrives og returneres, men som jeg ikke kan få fat i!! Jeg har dog ikke noget overblik over den videre sagsgang, så nu venter jeg spændt på svar.
Ellers er jeg så småt begyndt at surfe rundt på nettet, omkring hendes provins og børnehjem, og jeg har bestilt hendes finding-ad (den annonce hvor hun fremlyses kort efter hun er fundet). vi har også været ude og handle lidt, og det er blevet til bogstaver til at skrive hendes navn på hendes dør, lidt tøj og en pegebog, til brug for at lære hende dansk hurtigst muligt. Jeg skal også have købt en klapvogn, men det bliver ikke den dyre model, for hvem ved om jeg overhovedet får brug for den? Jeg synes faktisk det er sværere, at få et overblik over, hvad jeg bør købe, når hun er så stor, for der er mange spørgsmålstegn: Sover hun stadig til middag, mon hun vil bruge ble, vil hun sove i sin egen seng o.s.v. Hendes navn ligger fast, og hun får samme mellemnavn som Sveske – ja, det er simpelthen bare meningen at hun skal blive en del af vores familie.
Svesken har også vist lidt af hvad jeg kan forvente af hende, når vi får lillesøster. Igår var vi nemlig barnepige, for en lille stump på 3 mdr., som blev meget ked af, og som jeg derfor måtte bruge ½ times koncentreret tid på. Efterfølgende var Sveske sammenbidt, og da stumpen blev hentet, brød Sveske helt sammen. “Du kan kun li´ hende, du elsker ikke mig, når vi får lillesøster vil du kun elske hende….” og så videre. Vi fik selvfølgelig igen snakket om, at jeg aldrig vil kunne holde op med at elske hende, men at jeg får 2 piger som jeg vil elske lige meget. Vi snakkede også om, at i starten vil jeg skulle bruge meget tid på lillesøster, men hun skal jo hjælpe mig med at passe lillesøster, og jeg vil alligevel elske hende ligeså meget. Jeg håber det hjælper lidt, at reaktionen kommer nu, men jeg er sikker på, at det bliver svært for Sveske, for hun har jo været vant til, at have monopol på mig hele tiden. Jeg er dog på den anden side også sikker på, at hun vil blive en god storesøster, som vil være fantastisk til at lege med og hjælpe lillesøster, det bliver mig det kommer til at “gå ud over”, og jeg er bevidst om, at det er vigtigt at vi stadig får alene-tid sammen. Håber lillesøster er med på den.
