Der er såmænd ikke så meget nyt. Jeg er fortsat drøntræt, tankerne kører, jeg sover dårligt, og har stadigvæk en lille knude i maven – ved ikke rigtig hvorfor. Jo, det er selvfølgelig alle de tanker man gør sig, når man lige har fået at vide, at man får ansvaret for en lille guldklump på 2½ år. Det gør mig faktisk trist at tænke på, hvad hun skal udsættes for. Jeg gør mig mange spekulationer om hvordan det dog skal gå, for hun får sit liv revet op med rode. Samtidig er jeg også nervøs for om alt det papirmæssige og planlægninsmæssige kommer til at køre, for det er bare ikke noget jeg er god til.
Jeg har idag fået mail fra min sagsbehandler, og desværre var det ikke den besked jeg havde håbet på. Samrådet samles først igen d. 29.7 – om 13 dage! Det er godt nok lang tid til, men selvfølgelig ikke så langt som til d. 19.8. der ellers ville være næste møde. Det ærger mig, og helt ærligt, lige nu er det værste, at jeg faktisk ikke kan fortælle nogen det, før d. 29.7. Da er vi oveni købet i sommerhuset, så jeg kan ikke komme til en computer, og offentlig gøre den forhåbentlig gode nyhed. Surt.
Jeg burde også surfe rundt på nettet om alt muligt og Jengxian-provinsen, og kigge nærmere på alle de papirer der er med, men jeg har faktisk ikke lyst endnu, og vil helst ikke konfronteres med alle de ting jeg ikke ved noget om. Bl.a. fordi jeg ved, at jeg heller ikke senere vil få udfyldt disse huller. Jeg ved intet om hende siden nov. 07, og ved heller ikke engang om hun er på børnehjemmet eller i plejefamilien. Vidste jeg at hun var på børnehjemmet, kunne jeg begynde at søge oplysninger om det, men hvorfor gøre det, hvis det ikke har noget med hende at gøre??
Jeg føler mig på en gang tom indeni, og har alligevel en boblende glæde over tanken om min lille pige, men kan slet ikke finde ud af alle disse forskelligrettede følelser, og hvad jeg stiller op med dem. Jeg havde det underligt med at være nede og handle og ingen så mig og alle fortsatte bare som altid, som om intet var hændt, og når man er så glad indeni fordi man er blevet mor, så burde hele verden jo se anderledes ud. Det er altså rigtig svært ikke at kunne fortælle det, og jeg har da også fortalt det til min nabo idag. Hun har været sød til at spørge, og jeg havde bare brug for at komme ud med det. Må det snart blive d. 29.7., så alle kan fåd et at vide.
