Ja, sådan hedder det på amerikansk adoptionssprog, og det henviser til opringningen, hvor man får at vide, at nu er der udvalgt et barn til én. Og ved I hvad? Jeg modtog the call idag!!
Formiddagen var lang – rigtig, rigtig lang. Hvor mange gange tror I man kan checke sin mobiltlf. i løbet af sådan en arbejdsdag? Rigtig, rigtig mange. Jeg overdriver ikke når jeg skriver, at jeg checkede den min. hver 5. minut. Da jeg var på arbejde, var den nødt til at stå på lydløs, så derfor var den oppe af lommen i tide og utide. Der skete dog ikke rigtig noget, og da klokken blev 13.30. var jeg ved at miste modet. Havde jeg virkelig ikke fået dette barn heller? Det føltes jo bare som det var mit barn. Jeg prøvede at forberede mig selv lidt på, at skulle hjem og åbne en mail, der hed: Du er desværre ikke kommet i betragtning.
Kl. 14.53 ringede min mobiltlf., og….jeg kunne ikke svar den, for jeg sad og var ved at lave en høreprøve på en patient, så jeg måtte nøjes med at kigge på displayet der skrev Ringer . Jeg får dog ikke mange opkald i dagtiden på min mobil, så jeg tog chancen, ringede til min adoptionsorganisation, og straks jeg havde præsenteret mig, sagde hun: Det var heldigt, jeg har lige prøvet at ringe til dig. Jeg har gode nyheder…. Derefter blev jeg fuldstændig forfjamsket, sitrede på hænderne, og prøvede at tænke på fornuftige spørgsmål, som dog blev afbrudt af: nej, hvor fantastisk, det er bare helt uforståeligt o.lign. Men altså, hun er min, dog med den lille krølle, at samrådet skal godkende dette match endeligt. Det burde der faktisk ikke være nogen problemer i, da hun nu er beskrevet som hjerterask. Desværre har de først samrådsmøde igen d. 19.8 (ja, om over en måned), og det er godt nok lang tid. Min sagsbehandler er dog et meget venligt menneske, og hun sagde, at ud fra hvad jeg havde fortalt, så var det nok muligt, at der kunne stables et tlf.møde på benene, så de af den vej kunne tage stilling til min sag. Det kræver dog at hun har papirerne, før hun kan sætte det igang, og de kommer til mig i morgen. Derefter skal jeg forholde mig til dem, og give min adoptionsorganisation besked om jeg vil acceptere barnet. Da jeg først er hjemme 16.30 i morgen, vil jeg ikke kunne nå at få fat i dem, og så bliver det onsdag før de får mit ja, og så sendes papirerne først der, og så er der ikke megen tid at løbe på, da min sagsbehandler starter ferie fredag. Løsning: morfar er bedt om at hente min post i morgen middag, og bringe dem ud til mig på mit arbejde! Medbringende Sveske, for hvis der er billeder med (glemte jeg at spørge om) så skal hun være den der åbner dem. Derefter kan jeg nå at få fat i adoptionsorganisationen allerede i morgen eftermiddag, således at min sagsbehandler forhåbentlig får et døgn mere til at nå det hele i. Nu skal lillesøster altså bare hjem. Hun er fra d. 01.01.06, så hun er allerede stor, og hver måned tæller. Jeg håber at kunne tage afsted i oktober, men det kan også blive så sent som december, afhængig af papirgangen, og hvor mange sager der når at hobe sig op i Kina pga det fordø..te OL.
Svesken er også informeret. Hun fik en gave da vi kom hjem, med en bluse hvorpå der står Jeg skal være storesøster. Hun kunne ikke lige læse det sidste ord, men da jeg læste det for hende, fangede hun den lige med det samme. “Har vi fået brev fra Kina?” råbte hun, og da jeg forklarede hoppede hun vildt rundt i stuen, og slog sit knæ mod sofabordet. Vi blev enige om, at tage ned til mormor og morfar, og bare gå ind uden at sige noget, og så lade blusen tale. Morfar fangeded den ikke lige, men mormor var der som et søm. De blev vildt glade, og går virkelig op i det. Det er så dejligt.
Aftenen er blevet brugt til at maile og tale i telefon. Hele familien(mine forældre og 3 søskende) har fået besked, desuden 2 veninder pr.tlf., og 2 pr mail/sms(den ene ringede faktisk tilbage helt fra Spanien, hvor de er på ferie). Andre får ikke noget at vide lige nu, jeg vil gerne have det hele 100% sikkert på plads inden jeg offentliggør noget. Men ih hvor jeg glæder mig til det. I aften har været helt fantatisk for alle har været så glade og positive, og jeg tror slet ikke jeg kan sove, sådan som jeg er oppe at køre lige nu. Fremover vil d. 14.juli have en helt speciel betydning her i familien.
