VI LEVER STADIG….
Det er længe siden jeg sidst har skrevet herinde, og jeg ved snart ikke hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte.
Siden sidst er det nærmest kun gået fremad. Jeg er dog fortsat for vred og utålmodig i forholdet til Lillesøster, og selvom jeg arbejder med det, og der er dage hvor det bare går supert, så “falder jeg i” ind imellem. Hun startede i børnehave d. 1.5., og det har givet os en tiltrængt pause fra hinanden i hverdagen. Hun elsker børnehaven, og vadede bare ind den første dag, og har så ikke været til at få med hjem siden. Hendes kontaktapædagog gør et kæmpe arbejde for at få hende integreret og socialiseret, og det er helt perfekt. Hun har allerede fået mange nye venner, både drenge og piger, og jævnaldrende, hvilket er rigtig godt, for tidligere har hun virket mest interesseret i børn der er noget ældre. Det har – og giver fortsat – en del problemer når Sveske har legekammerater med hjemme. Lillesøster kan ikke fortstå at hun ikke må være med, og hun er bare umulig at aflede. Forleden dag havde jeg fundet noget af Sveskes aflagte legetøj frem, altså ting som Lillesøster aldrig havde set før, og det holdt i ….. 5 min. Så sad hun igen med hængmule og peb over at det var hendes storesøster, og at hun ville lege med. Lillesøster er fortsat en utrolig glad pige. Hun er i bund og grund utrolig positiv af natur, men ikke så god til at tackle følelser som frustration, skuffelse og vrede. Det har jeg snakket med vores adoptionspsykolog om, og efter hendes anbefaling har jeg nu prøvet at være meget bevidst om at tage Lillesøster op, når hun bliver ked af det, og bekræfte hende i at det er trist, surt ærgerligt etc. at hun ikke måtte sådan og sådan. Det var svært i starten, specielt når det var en konflikt hun selv valgte at gå ind i, men det er jo oftest ikke den konkrete ting det handler om – men om at checke at hun vil blive trøstet, og at blive bekræftet i at det er synd. Hun bliver fortsat enormt usikker når hun står med en opgave hun pludselig synes er svært, som at tage strømpebukser på, finde det rigtige sted at ligge legetøj på plads etc., og når jeg så får det bestemte blik på, begynder hun at pibe, sige “svært” eller andet, og det er bare ikke til at klare. Jeg kan ikke ret godt klare piveriet, og det irriterer mig grusomt, og er den største grund til konflikter. Det giver massiv dårlig samvittighed bagefter, når jeg har råbt af hende, sendt hende ind på værelset, eller taget hende i armen. I det hele taget er min nattesøvn ikke ret god for tiden, pga mange tanker om, hvordan hun vil huske den første tid i DK, hvor skadet hun bliver af den kontante og bestemte stemning der er herhjemme, og om hun føler sig elsket? Jeg har ofte nætter hvor jeg kun får 4-5 timers søvn pga tanker der kører. Jeg har også haft god gavn af adoptionspsykologen, for hun har nærmest givet mig “syndsforladelse” over at jeg i starten ikke brød mig ret meget om Lillesøster, og har forklaret lidt om hvorfor vi mon koliderede, specielt i starten. Jeg har også fået en god forklaring på, hvorfor det var meget sværere at finde kærligheden til Lillesøster(hun gav mig intet følelsesmæssigt, tog kun).
Oven i det, så bliver Sveske ikke lettere at have med at gøre. Hun har et sprog som en teenager, bliver hidsig og svarer igen. Igår havde en af hendes lærer skrevet i hendes kontaktbog, fordi hun havde snakket meget i timen og forstyrret de andre en del, også trods flere henstillinger om at være stille. Jeg synes jeg snakkede rimelig roligt til hende, men efter første sætning brød hun grædende sammen og råbte: jeg vidste du ville blive sur på mig! Ja, jeg håber ikke hun havde forventet ros, men jeg skældte faktisk ikke ud. Det resulterede i at hun marcherede op på værelset, og satte sig til at skrive et brev til Kinamor. Det gør hun jævnligt for tiden, men da hun kaldte på mig for at vise mig brevet, var hun helt opløst. Hun savner sin Kinamor utrolig meget, men der er et fælles træk ved samtlige situationer hvor hun nævner Kinamor: så har hun lige fået nej, blevet irettesat eller bedt om at stoppe et eller andet. Jeg tror virkelig på at hun tænker utrolig meget på sin Kinamor, og også savner hende, men mest tror jeg hun har et lyserødt billede af, at hvis hun stadigvæk var hos Kinamor, så fik hun aldrig skæld-ud, og måtte alt. Når jeg spørger hvad hun ville lave sammen med Kinamor, siger hun “Vi skulle hygge os hele tiden”. Under gårsdagens “anfald” sagde hun bl.a.: hvorfor skulle hun også aflevere mig på det børnehjem, og vi måtte have en snak igen om, at hun muligvis var syg eller ikke havde penge til at købe mad til sit barn for, men også om, at Sveske kun var 20 dage gammel da hun blev fundet forladt, altså kun var en lille baby, og det havde hun aldrig hørt før. Hun fik også for første gang, lidt flere detaljer om situationen, nemlig hvor hun blev lagt, at der var en civil person der fandt hende, afleverede hende på politistationen, og derfra blev hun bragt til børnehjemmet. Hun læste på eget initiativ en amerikansk adoptionsbog, om en enlig kvinde der gerne vil være mor, og derfor adopterer en kinesisk pige, og forhåbentlig er disse ting med til at samle hendes baggrund bare en lille smule for hende. Lige nu er det i hvertfald ikke let for hende at have en ukendt Kinamor. Bortset fra det, så glæder hun sig helt vildt til at skulle rykke en årgang op i skolen efter sommerferien. Jeg tror hun har et billede af, at hun pludselig bliver 20 cm. højere den dag hun starter efter ferien, så forhåbentlig bliver hun ikke skuffet.
Jeg hygger mig fortsat med at gå hjemme, men er ikke særlig god til at få lavet praktiske ting. Mit hus er ikke specielt velholdt hverken ude eller inde, men derimod er jeg godt orienteret om diverse formiddagsprogrammer i fjernsynet. Jeg har brug for at lave ingenting, specielt fordi jeg sover så dårligt, og maj var utrolig stresset, men jeg skulle gerne nå at male huset udvendig i løbet af sommeren. Lige pludselig er der under 3 mdr. tilbage af det års orlov, og jeg synes ikke tanken om at vende tilbage til arbejdet trækker helt vildt – men den er dog ikke så afskrækkende som jeg oplevede det med min første orlov.